En ny sæson står for døren i den italienske Serie A (25. august). Steffen de Vries gør status over sidste sæson, sommerens transfers og hvor holdene står før første runde...
Scroll ned for at finde den alfabetiske gennemgang af klubberne - eller klik på et klublink i listen.
(Husk også vores kickoff-konkurrence med flotte præmier).
Nedenstående gennemgang lister ikke ALLE transfers, kun de vigtigste. For en fuld oversigt, se fx betinf.com eller gazzetta.it. Bemærk i øvrigt: Transfervindet er åbent til og med 31. august; så der kan stadig nå at ske ting og sager.
Tips
BetXperts Serie A-eksperter vil løbende komme med tips:
http://www.betxpert.com/ekspert/steffen-de-vries
http://www.betxpert.com/ekspert/mark-mameli
Odds
Vinder
(Hentet hos Bet365*)
Juventus 2,1
Milan 3,75
Inter 5,5
Napoli 13,0
Roma 13,0
Lazio 26,0
Udinese 34,0
Fiorentina 67,0
Rykker ned
(Jeg har kun kunnet finde nedryknings-odds hos spillebørsen Betfair*, og dér er der reelt ingen likviditet endnu)
ATALANTA
2011/12: Nr 12. 13-1-3-12 (41-43)
Hjemme: 9-6-4 (23-15)
Ude: 4-7-8 (18-28)
Trods status som oprykkerhold og med et alvorligt handicap på minus seks point, kom La Dea (gudinden, red.) bragende ud af starthullerne, og selvom man lå og rodede i bunden af tabellen, var man det hold, der havde hentet flest point efter fire spillerunder. Stefano Colantuonos mandskab tabte blot to kampe i foråret, hvor man var ligaens 5. stærkeste hold.
Succesen kunne koges ned til en stærk hjemmebane, Atleti Azzurri, som var et rent fort i foråret, den argentinske angriber Germán Denis' endelige gennembrud i Serie A i en alder af 30 år og landsmanden, den 1,60-høje tekniker Maxi Moralez; sammen stod de direkte bag 18 af holdets 23 mål før jul. Men siden faldt niveauet hos de to nøglefigurer – topscorer Denis scorede kun i to kampe i efteråret – og Atalanta dumpede langsomt ned i tabellen. Det fjerner dog ikke billedet af en flot sæson for Bergamo-klubben, der på forhånd ikke var spået store chancer for overlevelse, men reelt aldrig var i nedrykningsfare.
I den nye sæson må Atalanta for andet år i træk starte sæsonen med minuspoint, efter at de under sommerens store sag om aftalt spil, kendt som Scommessopoli, har indgået et forlig, hvor de har accepteret en straf på to point. Værre ser det ud for holdets højreback i sidste sæson, Andrea Masiello, der er blevet straffet med 26 måneders karantæne, efter at han har indrømmet at have modtaget mindst 50.000 euro for bevidst at tabe en kamp som Bari-spiller – i en kamp, hvor han i øvrigt scorede i eget mål.
Transfers
På transfermarkedet har Atalanta været blandt de mindst aktive hold, men 49-årige Stefano Colantuono råder i forvejen over et stærk mandskab med en god blanding af rutinerede Serie A-kræfter (Lucchini, Cigarini, Manfredini, mf.) og unge lysende talenter på spring til deres store gennembrud (Moralez, Schelotto, Bonaventura, mf.). Til den trup har man tilføjet den 31-årige centralforsvarer Guglielmo Stendardo, der er hentet i Lazio, men tilbragte efteråret på leje hos netop Atalanta og den 24-årige venstreback Davide Brivio, der imponerede for nedrykkede Lecce i sidste sæson, samt Independientes Carlos Matheu, der ventes at være Masiellos direkte erstatning på højrebacken.
Man har ikke mistet nogen vigtige spillere i forhold til sidste sæsons startopstilling, men man har måttet afgive det 20-årige angrebstalent Manolo Gabbiadini til Juventus (som sender ham videre til Bologna på lån), da man heller ikke kan love ham fast spilletid i den nye sæson; Colantuono spiller kun med én angriber på toppen og foretrækker altså sidste sæsons topscorer Denis.
Status
Atalanta har et solidt hold med masser af Serie A-rutine og spændende offensive profiler, der med fart og uforudsigelighed har evnerne til at åbne de fleste forsvar op, men man er meget afhængig af målene fra frontløber Denis, som helst skal holde sig skadesfri og levere over hele sæsonen, hvis Atalanta skal gøre sig forhåbninger om en plads i den bedre halvdel af rækken.
BOLOGNA
2011/12: Nr 9. 13-12-13 (41-43)
Hjemme: 8-4-7 (23-24)
Ude: 5-8-6 (18-19)
Fem runder, ét point. Det var status for Bologna i oktober måned sidste år, og så var tålmodigheden sluppet op for ledelsen, der fyrede Pierpaolo Bisoli og erstattede ham med Stefano Pioli – ét af Italiens mest lysende trænertalenter, der stod uden job efter at være blevet det seneste offer for Zamparinis skarpe le på Sicilien (allerede inden sæsonen var startet...). Siden gik det stærkt for Rossoblù, der efter en imponerende afslutning med blot tre nederlag i 14 kampe, endte på en flot 9. plads – den bedste placering i over ti år. Og undervejs fik man hele Italiens opmærksomhed ved blandt andet at slå Lazio og Inter ude, mens Napoli blev nedlagt hjemme på Renato Dall'Ara.
Transfers
Man har nemlig måttet sige farvel til flere store profiler. Den største af dem alle, veteranangriberen Marco Di Vaio, som har sat sit navn på 65 mål i sine fire sæsoner for klubben, har takket ja til MLS-klubben Montreal Impact, og Bologna må nu sætte sin lid til det 20-årige stortalent Manono Gabbiadini, som netop har fået sin debut på det italienske landshold. Væk er også midtbaneslideren Gaby Mudingayi, der foretrækker bænken i Inter, forsvarskaptajnen Andrea Raggi, der er skiftet til Ranieris Monaco og shotstopperen Jean-Francois Gillet, som er rejst til nyoprykkerne fra Torino.
Offensivprofilen Gaston Ramirez var i øvrigt ganske tæt på et overraskende skifte til engelske Southampton, men selvom hovedpersonen selv nærmest havde offentliggjort skiftet, kunne klubberne tilsyneladende ikke blive enige om en overgangssum; Bologna kræver angiveligt omkring 120 millioner kroner for Ramirez' ydelser. En ikke ubetydelig del af sæsonen afgøres ved, om det lykkes at holde på uruguayaneren. Dog skal man ikke glemme EM-spilleren Alessandro Diamanti, offensiv spilfordeler, som netop har forlænget sit ophold i klubben.
Bologna er en økonomisk letvægter og bruger ikke flere penge, end de får ind på salg af spillere. Det kostede knap 20 millioner kroner at købe evighedstalentet Roberto Acquafresca helt fri, men derudover er folk som Fiorentinas rutinerede forsvarsspiller Cesare Natali, Juventus' midtbanemand Marco Motta og Barcelona-talentet Marti Riverola, samt Gabbiadini hentet enten på lån eller fri transfer.
Status
En gentagelse af sidste sæsons præstation, skal Bologna, der faktisk er Italiens sjette mest vindende klub nogensinde, nok ikke forvente – selvom man har formået at holde på det taktiske geni Pioli endnu en sæson. Og Bologna plejer da også kun at hænge i med det yderste af neglene og har de senere år udviklet sig som specialister i at nå over den magiske grænse på 40 point og dermed undgå nedrykning. Den evne får man sandsynligvis brug for i denne sæson.
CAGLIARI
2011/12: Nr 15. 10-13-15 (37-46)
Hjemme: 7-8-4 (23-16)
Ude: 3-5-11 (14-30)
To uger inden sæsonstart sidste sommer rystede Cagliaris højst kontroversielle præsident Massimo Cellino den italienske fodboldverden, da han fyrede den tidligere italienske landstræner Roberto Donadoni, bare få måneder efter, at han offentligt havde tilbudt Donadoni en 10-årig kontrakt. Den overraskende fyring kom angiveligt på baggrund af uoverensstemmelser over det mislykkedes køb af publikumsyndlingen David Suazo.
I stedet fik 44-årige Massimo Ficcadenti chancen, og med ham ved roret fik holdet faktisk en pæn sæsonstart, blandt andet med en sejr ude over Roma, men i oktober gik holdet en smule i stå og så blev Ficcadenti stemt hjem fra øen. Den skaldede Davide Ballardini, der som en anden rockstjerne som oftest bærer solbriller under kampene, blev indsat i sin tredje periode i klubben, men effekten af hans arbejde var til at overse; efter 3-6-ydmygelsen på San Paolo i marts måned fik Ballardini silkesnoren af Cellino, der i stedet genindsatte Ficcadenti, som lige akkurat formåede at holde klubben oven vande.
Det var en flot præstation, som har gjort Ficcadenti populær blandt fansene. Især fordi klubben befandt sig i en vanskelig situation; man blev tvunget til at flytte sæsonens fire resterende hjemmekampe knap 1000 kilometer væk f ra Sant'Elia på Sardinien til Stadio Nereo Rocco i Trieste i Norditalien, hvilket skabte massive protester og krav om at få Cellinos hoved på et fad, fordi han i årevis har udskudt renoveringen af klubbens stadion.
I den kommende sæson er det planen, at sarderne skal rykke hjem til middelhavsøen, hvor Cellino har smidt over en million euro i renoveringen af Stadio Is Arenas, som forventes at stå klar senere på efteråret. Indtil da fortsætter Cagliari med at spille deres ”hjemmekampe” i Trieste.
Transfers
Her kan de tage hul på deres niende sæson i træk, og det bliver et hold uden de helt store ændringer. Man har solgt den ene halvdel af den lovende forsvarsduo Michele Canini og Davide Astori; førstnævnte er røget til Genoa, mens 25-årige Astori angiveligt takkede nej til Spartak Moskva, efter at Cagliari ellers var blevet enig med den russiske klub om en overgangssum på over 100 millioner kroner.
Den direkte erstatning for Canini bliver 27-årige Luca Rossettini fra Siena. Derudover har man snuppet brasilianske Danilo Avelar fra ukrainske Karpaty Lviv, som var i Schalke 04 på lån i sidste sæson; han forventes at glide direkte ind i startopstillingen på bekostning af den aldrende venstreback Alessandro Agostini. Man har også benyttet sig af købsoptionen på den chilenske angriber Mauricio Pinilla, der var en stor succes på lån i foråret, hvor han scorede otte mål.
Status
Øboerne er sjældent noget kedeligt bekendtskab i Serie A. De spiller en frisk omgang kontrafodbold anført af holdets absolutte profil igennem flere sæsoner, Andrea Cossu, der strør om sig med målgivende afleveringer. De er ikke nedrykningsfavoritter, men de kan sagtens risikere at blive indblandet i nedrykningsslagsmålet, da der mangler kontinuitet i holdets præstationer.
CATANIA
2011/12: Nr 11. 11-15-12 (47-52)
Hjemme: 9-5-5 (24-15)
Ude: 2-10-7 (23-37)
Catanias argentinske koloni ved foden af vulkanen Etna blev én af sæsonens helt store positive overraskelser, da Vincenzo Montella & Co. ovenpå et imponerende forår, kunne fejre klubbens bedste ligaplacering siden 1965 – en 11. plads. Og jublen blev næppe mindre af, at man blev højere placeret end ærkerivalerne Palermo for første gang i nyere tid.
Æren for det tilfalder især Montella, der ellers blev betragtet som lidt af et sats i spidsen for en Serie A-klub, da hans eneste trænererfaring var et par måneder som caretaker i hjerteklubben Roma. Men den lille flyver tog ligaen med storm med sin offensive 4-3-3, som blæste storklubber som Napoli, Inter og Lazio omkuld på Angelo Massimino, hvor man traditionelt er uhyggeligt stærk, og noget usædvanligt også begyndte at hente point på fremmed græs – som ellers i flere år har udgjort et kompleks for sicilianerne.
Transfers
I den kommende sæson bliver det dog ikke Montella, der sidder på bænken, da han har taget imod udfordringen om at genrejse Fiorentina. I stedet er det Ronaldo Maran, der senest var tæt på at føre Varese i Serie A, men tabte playoff-finalen til Sampdoria; nu får han sin debut i den bedste række med Catania. Væk er også den farverige sportsdirektør med speciale i det sydamerikanske marked, Pietro Lo Monaco, som opsagde sit job efter en række uenigheder med præsidenten.
Maran har overtaget et hold, hvor der ikke er ændret så meget blandt de startende elleve. Man har hold fast på én af sidste sæsons store profiler Francesco Lodi, der er dybtliggende playmaker, og som blandt andet blev rygtet til AC Milan i løbet af sommeren. Den argentinske stopper Nicolas Spolli og offensivprofilerne Pablo Barrientos, Gonzalo Bergessio og Alejandro Gomez er ligeledes stadig at finde på Sicilien.
Catanias dyreste sommerindkøb er den 23-årige Lucas Castro, der har kostet omkring 20 millioner kroner at købe fri fra Racing Club – og han bliver dermed truppens 12. argentiner. Derudover er angriberen Mirko Antenucci kommet til fra Torino, han scorede ti mål i Serie B i sidste sæson, og Venezia-målmanden Alberto Frison skal kæmpe med tilbagevendte Mariano Andujar, tidligere argentinsk landsholdsmålmand, om pladsen mellem stængerne.
Status
Elefanterne har stadig et rigtig spændende hold, der fire år i træk har forbedret pointtotalen, og som bør opnå en rimelig sikker placering midt i rækken – men holdet mangler en smule mere kvalitet, før man realistisk kan drømme om at komme ud at flyve i Europa, som præsident Antonino Pulvirenti, der ejer flyselskabet Wind Jet, så brændende ønsker sig.
CHIEVO
2011/12: Nr 10. 12-13-13 (35-45)
Hjemme: 8-6-5 (16-15)
Ude: 4-7-8 (19-30)
Det er svært at være andet end imponeret over Verona-forstadsklubben, Chievo, der med ét af ligaens laveste budgetter og en stærkt begrænset fanskare (Serie B-klubben Verona er nemlig stadig byens hold), bliver ved med at levere solide præstationer. Siden de for første gang i klubbens historie rykkede op i Serie A i 2001 – og i øvrigt tog ligaen med storm med en 5. plads – har de kun været nede og vende én enkelt gang. Selvom truppen er fattig på profiler, er den rig på erfaring, og det betyder, at Chievo er meget svære at overraske.
Sidste sommer vendte Mimmo Di Carlo, der stod i spidsen for Chievo i to flotte sæsoner fra 2008-10, hjem til Chievo efter et mislykket ophold i Sampdoria. Og han skuffede bestemt ikke, da det lykkedes ham at føre Æslerne til en stensikker midterplacering uden på noget tidspunkt at være i reel nedrykningsfare.
Chievo er på trods af sine relativt få år i professionel fodbold et ekstremt rutineret og klogt hold; de spiller som regel flere kampe end de laver mål og er nok ikke ligaens mest seværdige hold at overvære, men de er tålmodige og venter på deres chance. Og modstanderne får ingenting foræret, især på hjemmebanen Bentegodi, hvor man blot lukkede 15 mål ind i sidste sæson – kun overgået af Juventus og AC Milan.
Transfers
Chievo må som regel afgive deres bedste spillere i løbet af transfervinduet, da man simpelthen ikke har økonomien til at takke nej, når storklubberne banker på døren. Det er ingen undtagelse denne sommer, hvor to af hovedaktørerne bag sidste sæsons flotte 10. plads er fortid; forsvarstalentet Francesco Acerbi er blevet opsnappet af AC Milan, mens den amerikanske landsholdsmidt Michael Bradley er skiftet til Zemans Roma.
For de knap 60 millioner kroner som salgene har indbragt, har sportsdirektør Giovanni Sartori været på hugst i rumænske Vaslui, hvor man har købt den 22-årige rumænske landsholdsspiller Paul Papp og hans serbiske forsvarskollega Pavol Farkas. I den hjemlige liga har man lejet én af ligaens bedste midtbanespillere i sidste sæson, 32-årige Marco Rigoni, der var et lyspunkt hos nedrykkede Novara – og i sine unge år blev kaldt den nye Del Piero. 36-årige David Di Michele er hentet i skandaleombruste Lecce og skal formentlig udfylde rollen ved siden af holdets store profil, Sergio Pellissier, indtil AC Milan-talentet Alberto Paloschi bliver sin skade kvit.
Status
Det er ikke længere nogen overraskelse, når Chievo ender på en højere placering end deres spillermateriale retfærdiggør, og det forventes da heller ikke at de kommer i problemer i denne sæson. De manglende profiler opvejes af et stærkt kollektiv, som nok skal sørge for at samle de nødvendige point over sæsonens 38 kampe.
FIORENTINA
2011/12: Nr 13. 11-13-14 (37-43)
Hjemme: 7-7-5 (24-22)
Ude: 4-6-9 (13-21)
Den stolte Firenze-baserede klub har levet en forholdsvist anonym tilværelse som midterhold, siden det kontroversielle CL-exit til Bayern München lammede hele klubben for to år siden. Den stærkt kritiserede Sinisa Mihajlovic blev smidt på porten efter en periode med skuffende resultater og voldsomme fanprotester, men hans efterfølger Delio Rossi formåede aldrig for alvor at rette op på skuden.
I tredjesidste spillerunde kulminerede det hele, da Rossi gik til angreb på provokatøren Adem Ljajic efter at denne var blevet udskiftet efter bare en halv times spil. Det kostede Rossi jobbet og satte punktum for en kaotisk sæson, der så klubben helt nede på 13. pladsen – langt fra ambitionen om europæisk fodbold.
Det har tilsyndeladende fået pengemændene bag klubben, brødrene Della Valle, til at gå ud af skyggerollen, og de er nu – med vanligt store armbevægelser – klar til at engagere sig i klubben igen. En ny træner, den talentfulde Vincenzo Montella, der kommer fra en imponerende sæson med sicilianske Catania, og Daniele Pradè, der ersatter den udskældte sportsdirektør Pantaleo Corvino, skal stå i spidsen for Fiorentinas renæssance.
Transfers
Og Pradé har ikke spildt tiden med at genopbygge La Viola. Efter at stærke folk som Riccardo Montolivo, Valon Behrami, Alessandro Gamberini og Alessio Cerci har forladt klubben, er holdet blandt andre forstærket med midtbanemanden Borja Valero, som man har snuppet på Villarreals brandudsalg, den ekstremt talentfulde - men også ret humørsyge - Matías Fernández, der er købt i Sporting Lissabon, og den colombianske fløjspiller Juan Cuadrado, der havde stor succes i Lecce i sidste sæson.
Romas 32-årige playmaker David Pizarro og Liverpools kreative midtbanemand Alberto Aquilani er ligeledes kommet til og forventes at blive blandt de 8-9 nye navne i florentinernes startellever i denne sæson.
I angrebet er det lykkedes at holde på nøgleprofilen Stevan Jovetic, der er én af ligaens absolut bedste angribere, og han får ny makker i denne sæson; Ajax' enfant terrible Mounir El-Hamdaoui, som Fiorentina allerede havde fingrene ude efter i januar måned, er kommet til – men bag et flot scoringssnit i Holland gemmer der sig også en besværlig personlighed, som Montella nu skal forsøge at tæmme.
Derudover er den talentfulde målmand Emiliano Viviano vendt hjem til byen, hvor han er født og klubben, hvor han fik sin fodboldopdragelse. En stor drøm, der er gået i opfyldelse for Viviano, som allerede er en fanfavorit, inden han har spillet sin første kamp for klubben; han er erklæret fan siden barnsben, har en tatovering med en lilje (en del af Fiorentinas logo, red.) og har endda opkaldt sin datter efter klubbens kaldenavn, Viola.
Status
Fiorentina går en spændende sæson i møde, og er klart det hold, der har oprustet mest markant. Men det er næsten en helt ny startopstilling, som man skal have spillet sammen, og det betyder formentlig, at man får svært ved at kæmpe med om de europæiske pladser. Men subtoppen er meget jævnbyrdig, så det kan bestemt ikke afvises, hvis Montella hurtigt får spillet holdet sammen – og ikke mindst, formår at genvække fansenes begejstring.
GENOA
2011/12: Nr 17. 11-9-18 (50-69)
Hjemme: 9-6-4 (29-24)
Ude: 2-3-14 (21-45)
En kaotisk sæson med opsigtsvækkende trænerfyringer og absurde scener på klubbens hjemmebane var faretruende tæt på at sende Italiens ældste klub ned i Serie B.
2011/12-sæsonen begyndte med Alberto Malesani på bænken, men han fandt mellem evigt skiftende formationer aldrig rytmen, og i slutningen af efterårssæsonen blev han fyret efter 1-6-udklasseringen til Napoli – selvom klubben faktisk kunne overvintre i midten af tabellen.
Den tidligere Udinese-træner Pasqual Marino blev indsat på cheftræner-posten, men hans 4-3-3-system blev en regulær katastrofe for holdets langsomme og skadesramte forsvar, der ikke fik nok opbakning fra midtbanen, og det væltede ind med mål bag Sebastien Frey, der hele 69 gange i løbet af sæsonen måtte hente bolden ud af buret.
I april blev det nok for den utålmodige præsident Enrico Preziosi, der smed Marino på porten efter ni sejrsløse kampe i træk, og genindsatte Malesani; han fik dog kun tyve dage i sin anden Genoa-periode, før en presset Preziosi igen trykkede på aftrækkeren.
Det skete som en direkte konsekvens af farcen på Ferraris, klubbens hjemmebane, hvor ultras efter at have afbrudt kampen mod Siena (hvor Genoa var bagud 4-0) ved at bombardere banen med fyrværkeri, tvang spillerne til tage den blå-røde Genoa-trøje af, fordi de ifølge fansene ikke var værdige til at bære den. Herefter udspillede der sig absurde scener, hvor først kaptajn Marco Rossi gik og samlede de dybt rørte spilleres trøjer sammen og holdt dem op som en gestus til fansene, og senere fik mafia-barnebarnet Giuseppe Sculli, der nægtede at aflevere sin trøje, til at gå op og forhandle direkte med ultras-lederen, før kampen kunne fortsætte med 44 minutters forsinkelse.
Transfers
Genoa sluttede sæsonen med Gigi De Canio som træner, der med to sejre i de sidste tre kampe, trods karantæne fra den normale hjemmebane, reddede klubbens eksistens i landets bedste række. De Canio (ikke at forveksle med den tidligere Lazio- og West Ham-spiller Paolo Di Canio) har fået en hård opgave med at styre den ambitiøse havneklub i retning mod mere stabile præstationer, for vanen tro, har man været særdeles aktive i sommerens mercato.
Efter chokfyringen af transferguruen Pietro Lo Monaco bare to måneder efter sin ansættelse på grund af uoverensstemmelser med Preziosi, der har sat klubben til salg og angiveligt ønsker at forlade fodboldverdenen, er det sportsdirektør Stefano Capozucca, der har fået ansvaret for transferkampagnen.
Topscorer med 19 mål i den forgangne sæson, Rodrigo Palacio, er blevet solgt til Inter, mens Chievo-talentet Kévin Constant, der dog aldrig formåede at slå igennem i Genoa, er blevet sendt til AC Milan og den defensive midtbanespiller Miguel Veloso er skiftet til ukrainske Dinamo Kiev.
Ind af svingdøren er kommet folk som Cagliaris ombejlede centralforsvarer Michele Canini og den 21-årige argentiner Julián Velázquez, der fik sin landsholdsdebut sidste år og er hentet i Independiente. På midtbanen er det især ungarske Dániel T?zsér fra Racing Genk og brasilianske Anselmo de Moraes fra Palmeiras, der skal kæmpe om pladserne. Oppe i front har man fået stortalentet Ciro Immobile hjem fra lån hos Pescara, hvor han hamrede 28 kasser i Serie B i sidste sæson. Han skal kæmpe med blandt andre Alberto Gilardino, der floppede fælt efter hans januar-skifte fra Fiorentina.
Status
Genoa kan meget muligt se frem til en sæson i ingenmandsland; man har umiddelbart et alt for godt hold til at rykke ned, men det er alligevel svært at se De Canio & co. for alvor udfordre top 6.
INTER
2011/12: Nr 6. 17-7-14 (58-55)
Hjemme: 10-4-5 (36-27)
Ude: 7-3-9 (22-28)
Inter blev kastet ud i en kaotisk sommer sidste år, da holdets brasilianske cheftræner Leonardo højst overraskende valgte at forlade klubben til fordel for en direktørpost i franske PSG. Det lykkedes hverken at få fat i første-, anden- eller tredje-valget, og så endte klubben op med Gian Piero Gasperini, kendt fra sit eventyr med Genoa. Men hans 3-4-3-system endte i en regulær katastrofe og i kølvandet på et pinligt nederlag til novicerne fra Novara i 3. runde kylede præsident Massimo Moratti træneren på porten.
Den resultatorienterede Claudio Ranieri blev hevet ind og bragte sensationelt Milano-klubben tilbage i Scudetto-kampen efter den dårligste sæsonstart nogensinde, men i februar knækkede kurven, holdet røg ud af Champions League på et bittert overtidsmål og så forsvandt den nyvundne optimisme.
Så Moratti svingede sablen over Ranieri, og ungdomstræneren Andrea Stramaccioni, der kom direkte fra sejrsskamlen i NextGen Series (Champions League for U19-hold, red.), blev kastet for løverne; han slap spillerne fri af Ranieris taktiske lænker og introducerede sin offensive 4-3-3, der blev en øjeblikkelig succes, men holdet faldt til sidst og landede helt nede på 6. pladsen – den dårligste placering i 14 år, som samtidig betyder at Inter kun skal spille europæisk fodbold på anden klasse i den nye sæson.
Transfers
Selvom Nerazzurri missede 3. pladsen, har den jura-uddannede Stramaccioni fået lov til at beholde sit job og et nyt hold skal bygges op. De manglende CL-millioner, UEFAs Financial Fair Play-forpligtelser, som klubben tager meget alvorligt, og et gigantisk driftsunderskud, har fået den konsekvens, at man har prikket en række ældre og løntunge spillere på ryggen og fortalt dem, at de ikke længere indgår i klubbens planer for fremtiden.
Det gælder for den 34-årige brasilianske forsvarer Lucio, som fik revet sin kontrakt over og dagen efter underskrev med Juventus, klubbens førstemålmand siden 2005, Júlio César, og angrebsfloppet Diego Forlán. Den rutinerede colombianske forsvarer Ivan Cordoba har stoppet karrieren.
Dermed er der lagt op til et yngre hold i den nye sæson, men der er ikke tale om noget talenthold; Inter satser på spillere med masser af Serie A-erfaring. Man har blandt andre fået tilført fløjangriberen Rodrigo Palacio, der scorede 19 gange for Genoa i sidste sæson, Udineses slovenske shotstopper Samir Handanovic, der var ligaens andenbedste målmand i sidste sæson, og Palermo-forsvareren Matias Silvestre, der alle forventes at stryge direkte ind i Stramaccionis startopstilling.
Derudover chokerede man i denne uge ved at hente naboholdets enfant terrible Antonio Cassano, som man bytter med uønskede Giampaolo Pazzini, der står i skyggen af Diego Milito. Cassano, der er erklæret Inter-fan siden barnsben, kan med sit intelligente offensive spil blive en stor gevinst hos Inter anno 2012. Men den 30-årige risikerer også at stå i vejen for den vævre brasilianske tekniker Coutinho, som står på spring til sit gennembrud på den store scene, efter at han er blevet modnet i spanske Espanyol i sidste sæson og har imponeret i forsæsonen.
Status
Inter har ikke råd til endnu en skuffende sæson og målet er klart; man skal have fat i 3. pladsen, der giver mulighed for at få del i CL-millionerne, som klubben går glip af i denne sæson. På trods af afgangen af flere af hovedprofilerne under Mourinho-æraen, der vandt Tripletta, har Inter lavet nogle interessante handler, som har sørget for, at Stramaccioni bestemt har et konkurrencedygtigt hold at arbejde med.
Men den unge træner er et ubeskrevet blad i topfodbold, og selvom hans Inter-hold viste lovende offensive takter i sidste sæson, lukkede man altså også 17 mål ind på bare ni kampe; det skal der rettes op på, hvis Inter vil blande sig helt i toppen i år.
JUVENTUS
2011/12: Nr 1. 23-15-0 (68-20)
Hjemme: 13-6-0 (40-12)
Ude: 10-9-0 (28-8)
Juventus kom tilbage på tronen i sidste sæson og erobrede et overraskende og imponerende mesterskab, det første siden man blev tvangsnedrykket til Serie B som direkte konsekvens af Calciopoli-skandalen i 2006. Overraskende fordi, at holdet endte helt nede på 7. pladsen i forrige sæson. Imponerende fordi, man gik igennem hele sæsonen – 38 runder – uden at tabe én eneste kamp.
Æren for den præstation tilfalder først og fremmest træner Antonio Conte, der med sit boldbesiddende fodbold sørgede for, at Juventus havde kontrollen og stort set sad på samtlige kampe i sidste sæson. Men når Juventus åbner den nye sæson i denne weekend bliver det i stedet med Massimo Carrera på bænken.
Conte er nemlig blevet idømt ti måneders karantæne som følge af sommerens store matchfixing-skandale, fordi han angiveligt, i sin tid som Siena-træner, skulle have kendt til, at nogle kampe var blevet fixet uden at han indberettede det. I denne uge blev appellen afvist, og det betyder, at Conte hverken må sidde på bænken, opholde sig i omklædningsrummet eller deltage i pressekonferencer før og efter Juventus' kampe, men han har dog stadig lov til at stå for træningen.
Der er ingen tvivl om Contes enorme betydning for Den Gamle Dames forvandling, men det er tvivlsomt, hvor stor effekt hans fravær vil få; Carrera guidede således holdet til Super Cup-triumfen over Napoli i Beijing tidligere på måneden.
Transfers
En anden hovedårsag til Juventus' mesterskab i sidste sæson skal findes i et bundsolidt, nærmest dirkefrit forsvar – der i øvrigt alle var en del af Italiens sølvvindende EM-hold – der blot indkasserede 20 mål i Serie A. Og over sommeren har man sørget for at styrke bredden med tilførslen af den stærke brasilianer Lucio, der blev fritstillet i Inter, og 19-årige Alberto Masi, som er hentet i Pro Vercelli, mens man har brugt i omegnen af 60 millioner kroner på at købe den fleksible uruguayaner Martín Cáceres fri, som i foråret var på lån i Torino-klubben.
På midtbanen har sportsdirektør Giuseppe Marotta hentet Udinese-duoen Kwadwo Asamoah og Mauricio Isla, mens han fik fravristet Manchester United den eftertragtede franskmand Paul Pogba, som i medierne er blevet døbt ”Il nuovo Vieira” (den nye Vieira, red.) og som Sir Alex Ferguson offentligt har begrædt afgangen af.
En spiller, som tusindvis af Juventus fans verden over har fældet en tåre over tabet af, er klublegenden Alessandro Del Piero med over 700 kampe i den zebrastribede Juventus-trøje på CV'et. Del Pieros kontrakt udløb denne sommer og Juventus' unge præsident Andrea Agnelli proklamerede allerede sidste år, at den ikke ville blive forlænget – trods pæne indhop af den 37-årige angriber i foråret, der blandt andet scorede et hamrende vigtigt frisparksmål hjemme mod Lazio.
Hans naturlige arvtager er Juventus-produktet Sebastian Giovinco, som vender hjem til moderklubben igen, efter at have tilbragt sidste sæson i Parma, hvor han var hovedmanden bag deres flotte 8. plads. Nu skal La Formica Atomica (atom-myren, red.) vise, at han kan træde i mesterens fodspor.
Status
Juventus har ligaens med afstand bedste hold og er store favoritter til at genvinde det italienske mesterskab, selv uden Conte på bænken og med Champions League på programmet. Men holdet mangler den verdensklasseangriber, som man har skreget efter i flere år – og som nærmest vil fuldende et meget stærkt Juventus-hold. Giovinco kan dog skabe den uforudsigelighed som offensiven sommetider manglede i sidste sæson.
LAZIO
2011/12: Nr 4. 18-8-12 (56-47)
Hjemme: 10-6-3 (28-16)
Ude: 8-2-9 (28-31)
På trods af et kaotisk forår med uro på de indre linjer og skader til nøglespillere, lykkedes det den romerske ørn med næb og kløer at holde fast i ligaens 4. plads, som åbner op for deltagelse i Europa League. Men der er grund til ærgrelse i Rom, som tabte en tæt duel med Udinese om ligaens CL-givende 3. plads.
Det skete ovenpå en forårssæson, hvor holdets daværende træner Edy Reja først indgav sin opsigelse efter uenigheder med ledelsen ovenpå et skuffende transfervindue i januar og senere haglede skaderne ned over holdet, hvilket bestemt ikke gjorde den anstrengte situation nemmere. Reja blev på posten sæsonen ud, før han fik lov til at forlade klubben.
Præsident Claudio Lotito og sportsdirektør Igli Tare har højst overraskende valgt serberen Vladimir Petkovic som ny mand i spidsen for klubben – blandt mere erfarne kandidater. Petkovic, der går under øgenavnet Doktoren og i øvrigt taler otte forskellige sprog, har ingen særlig karriere som spiller, hans trænerkarriere begrænser sig til Schweisisk fodbold, og selvom han her har leveret bemærkelsesværdige resultater, er der langt fra Young Boys til storklubben Lazio - med alt hvad der følger af pres fra fansene og ledelsens side.
Det første har han allerede mærket. Efter en forsæson med mildest talt tvivlsomme resultater, hvor Lazio har tabt alle kampe, hvor man har mødt kvalificeret modstand (Siena, Torino, Galatasaray), kom fansenes frustrationer til udtryk i den første kamp på Stadio Olimpico som blev tabt 0-1 til Getafe; de buhede simpelten deres egne spillere af banen på en dag, som skulle have været en fest. Efter kampen var Petkovic selv ude med en skarp kritik af sine ”dovne spillere”.
Så er linjerne i hvert fald trukket op til endnu en dramatisk sæson i den lyseblå Rom-klub. Men måske skal spillerne bare vænne sig til den markant mere offensivt indstillede Petkovic, som i modsætning til Reja, vil møde modstanderen højt på banen og være mere boldbesiddende.
Transfers
Der har ikke været nogen nævneværdige afgange, mens man har forstærket sig med Lyons brasilianske offensivspiller Ederson, der er hentet på en fri transfer og så har man forlænget lejeaftalen med Udineses Antonio Candreva, som imponerede i foråret for Lazio.
Ederson har været skadet i opstarten, men er udset en vigtig rolle i rummet bag de to frontløbere, Miroslav Klose og Mauro Zarate. Sidstnævnte vender hjem til Rom efter et lidet succesfuldt lejeophold i Inter, og det er nok sidste chance for argentineren, hvis han endelig vil slå igennem.
Status
På transfermarkedet har der altså været ret stille omkring klubben, men Lazio har i forvejen et mandskab, der sagtens kan spille med i toppen.
AC MILAN
2011/12: Nr 2. 24-8-6 (74-33)
Hjemme: 12-5-2 (36-11)
Ude: 12-3-4 (38-22)
Sidste sæsons forhåndsfavorit (og Scudetto-vinder i 2010/11) havde, efter en sæsonstart med mange sving og bump på vejen, sat kursen mod et nyt mesterskab i foråret, men otte runder før tid snublede man hjemme mod Fiorentina og spillede dermed mesterskabet i hænderne på Juventus.
Træner Max Allegri, med en fortid i Cagliari, kæmpede med en meget skadesplaget trup, hvor det blandt andet kun blev til 15 kampe fra start for den offensive nøgleprofil, energibundtet Kevin-Prince Boateng, og blot syv startopstillinger, hvor den brasilianske angriber Pato figurerede, mens Zlatans Ibrahimovics yndlingsmakker i front, Antonio Cassano, måtte tilbringe et halvt år på sidelinjen efter en hjerteoperation.
Derudover havde AC Milan sideløbende med Scudetto-jagten en ekstra midtugekamp som følge af deltagelsen i Champions League, og det kunne mærkes i foråret, hvor koncentrationen svigtede i afgørende øjeblikke, der endte med at afgøre det italienske mesterskab.
Transfers
Sæsonens afslutning markerede også enden på en række AC Milan-legenders karrierer i Rossoneros trøje; 39-årige Filippo Inzaghi, som fortsætter i klubbens ungdomsafdeling, forsvarskaptajnen Alessandro Nesta, som er taget på eventyr i MLS-klubben Montreal Impact, den italienske pitbull, Gennaro Gattuso, der fortsætter i Schweiziske Sion og den hollandske verdensmand Clarence Seedorf, der efter ti år i AC Milan rejser til brasilianske Botafogo.
Det er slutningen på en æra i Milano-klubben, da midtbanespilleren Massimo Ambrosini nu er eneste tilbageværende spiller på lønningslisten, der var en del af startopstillingen i Champions League-finalen i Athen i 2007.
Derudover er også fighteren Mark van Bommel, som var en vigtig del af sidste sæsons sølvmedaljehold, væk, da han er taget hjem til Holland og PSV. Man udnyttede heller ikke købsoptionen på den lange angriber Maxi Lopez, som var på lån i foråret med begrænset succes, og den kreative midtbanespiller Alberto Aquilani, som det i stedet lykkedes Fiorentina at hente.
Den økonomiske virkelighed, som en direkte konsekvens af, at klubejer Silvio Berlusconi ikke længere skyder enorme millionsummer i foretagenet hver sommer, har de senere år tvunget AC Milan til at kigge efter billige eller transferfrie spillere.
I starten af sommeren offentliggjorde man Fiorentinas demotiverede midtbanemand Riccardo Montolivo, hentet ganske gratis; en spiller som kan blive en stor gevinst på den milanesiske midtbane, hvis han finder sit gamel niveau tilbage. Hos Chievo har man fisket den 1,92-høje centralforsvarer Francesco Acerbi, samt Genoas lovende midtbanespiller Kévin Constant, der fik sit gennembrud i Chievo i forrige sæson, men ikke helt leverede varen i den norditalienske havneby i fjor.
I juli kom så transferbomben, der rystede Italien; AC Milan accepterede et astronomisk bud fra nyrige PSG på klubbens to bedste spillere, Thiago Silva og Zlatan Ibrahimovic, kort efter, at transferguruen Adriano Galliani ellers offentligt havde afslået et bud på førstnævnte og forsikret fansene om, at de to stjerner ville blive i Milano.
Økonomisk er det ingen dårlig handel for AC Milan i den nuværende situation, også med tanke på den sum penge, der bliver sparet i løn til de to tunge herrer i fremtiden, men sportsligt er det et hak i tuden på klubbens ambitioner om at udfordre Juventus. Salgene af Silva og Ibrahimovic skabte vrede blandt fansene, der krævede at få deres sæsonkort refunderet, og selvom kun få har benyttet sig af muligheden, har AC Milan solgt et rekordlavt antal sæsonbilletter op til denne sæson.
I kølvandet på de overraskende salg, har angrebskreatøren Cassano ønsket at forlade klubben, hvorfor man har byttet ham med Inters spidsangriber Giampaolo Pazzini, der altså bliver Ibrahimovics direkte erstatning. Hos de spanske nedrykkere Villarreal har man snuppet den colombianske forsvarer Cristián Zapata, som var blandt ligaens bedste centralforsvarere i forrige sæson for Udinese, og han kan sagtens vise sig at udfylde hullet efter Silva ganske godt.
Status
Tidligere på sommeren var AC Milan den helt oplagte førsteudfordrer til mesterholdet Juventus, men det billede er blevet svagere efter afgangene af nøgleprofiler. Det ville ligne Galliani dårligt, hvis han ikke hiver et eller andet op af hatten inden transfervinduet smækker i, men nogen stjerne skal man nok ikke forvente, hvorfor man godt kan konkludere, at holdet står tilbage ret svækket. Men Allegri råder altså stadig over et ret stærkt mandskab og duoen Pato-Pazzini kan blive rigtig farlig, hvis de finder ind i et godt samarbejde.
NAPOLI
2011/12: Nr 5. 16-13-9 (66-46)
Hjemme: 10-6-3 (39-22)
Ude: 6-7-6 (27-24)
De ambitiøse syditalienere oplevede den ultimative drøm blive til virkelighed i sidste sæson, da man bragede ind på den store europæiske scene og satte engelske giganter som Manchester City og Chelsea skakmat hjemme på uhyggelige San Paolo. Træner Walter Mazzarri satsede massivt på succes i verdens største klubturnering og han roterede hyppigt i Serie A – for det meste med begrænset succes, men satsningen bar frugt i Champions League, hvor man spillede sig videre fra en yderst vanskelig gruppe.
Men på trods af de imponerende præstationer blev 1/8-finalen endestationen for napolitanerne, og 1-4-lussingen på Stamford Bridge holdt tilsyneladende spillerne fanget i et post CL-trauma, og man tabte dyre point i den hjemlige liga. Sidst på foråret så holdet både mentalt og fysisk udmattet ud efter en lang sæson, hvor man havde forsøgt at satse på flere heste, og det endte med at koste holdet den vigtige 3. plads.
Men den excentriske klubejer og filmproducent, Aurelio De Laurenttis, har allerede manuskriptet til den næste film klar; den handler om, at Napoli skal tilbage i det allerfineste selskab og være toneangivende i den italienske topdyst, ligesom dengang under Maradona-æraen i slutningen af 80'erne, hvor Napoli-fansene kunne fejre klubbens seneste mesterskab.
Transfers
På trods af det højtprofilerede sommersalg af fansenes kæledægge, argentinske Ezequiel Lavezzi, skal der ikke herske nogen tvivl om klubben ambtioner i toppen af ligaen. Lavezzi søgte andre udfordringer og ønskede at forlade byen Napoli, hvor der er en nærmest elektrisk stemning omkring hans person, og hvor han, og kæresten, der blev frastjålet sit Rolex-ur af bevæbnede røvere i november sidste år, ikke kan gå nogen steder uden en horde af fans følger efter ham.
Men Lavezzis afgang kommer ikke nødvendigvis til at få så stor betydning, for arvtageren Lorenzo Insigne har gjort et formidabelt indtryk i forsæsonen, hvor Napoli har gjort rent bord, blandet andet med en 3-2-sejr over mægtige Bayern München. Driblestærke Insigne har gjort kometkarriere siden han i forrige sæson brød igennem hos Lega Pro-holdet Foggia under ledelse af Zdenek Zeman, som i sidste sæson tog ham med til Pescara i Serie B, hvor han bankede 18 bolde i nettet. Insigne kan hurtigt få fansene til at glemme Lavezzi.
Udover Insigne, som er bragt hjem efter et par år som lejesvend, har Napoli forstærket sig med Fiorentinas arbejdsomme midtbanespiller Valon Behrami, der er en direkte erstatning af argentinske Walter Gargano, som efter et skænderi med Mazzarri har været uønsket i klubben – og nu er blevet skibbet videre til Inter. Med i Behrami-handlen fik Napoli også forsvarsveteranen Alessandro Gamberini, der er udset en backup-rolle.
Status
Partenopei har ét af ligaens stærkeste hold, men det halter en smule i forsvaret, hvor man godt kunne ønske sig forstærkninger. Bredden er heller ikke imponerende, især offensivt, hvor man fortsat er meget afhængig af angrebsmonsteret Edinson Cavani. Forud for den kommende sæson har Mazzarri foretaget et mindre systemskifte, hvor playmaker Marek Hamsik er blevet flyttet ned på midtbanen, mens Goran Pandev får en hængende rolle bag den enlige angriber Cavani.
Napoli skal i år ikke slide sig op i Champions League; man vil nok forsøge at gøre et godt indtryk i Europa League, men Serie A skal have førsteprioritet. Man har fordel af at have et stort set intakt hold, der ikke har skiftet lige så meget ud som de øvrige udfordrere til Juventus – og man viste så sent som i Super Cup-finalen i Beijing, at man sagtens kan spille op med sidste sæsons mesterhold. Napoli banker alvorligt på til ligaens 3. plads.
PALERMO
2011/12: Nr 16. 11-10-17 (52-62)
Hjemme: 10-3-6 (38-30)
Ude: 1-7-11 (14-32)
Den humørsyge forretningsmand Maurizio Zamparini har siden 2002 pumpet millioner ind i den sicilianske fodboldklub Palermo med det erklærede mål at bekæmpe de traditionelle topklubber, men den drøm led et alvorligt knæk i sidste sæson, da man sluttede sæsonen helt nede på 16. pladsen – den værste placering siden holdets epokegørende tilbagevenden til Serie A for otte år siden.
Det begyndte da heller ikke som planlagt. Inden Serie A-sæsonen 2011/12 overhovedet var gået i gang, havde Zamparini nemlig allerede fyret den første træner; trænertalentet Stefano Pioli fik kniven efter et ydmygende Europa League-exit til Schweiziske Thun. Ungdomstræneren Devis Mangia blev overraskende forfremmet, og i oktober sidste år gik det så godt, at han skrev under på en ny kontrakt.
Men resultaterne svingede og de italienske medier begyndte at spekulere i, om han var Palermo-træner længe nok til at nå at spise sin Panettone, så Mangia købte en milanesisk julekage og spiste den foran hele pressekorpset – to dage senere fik han sparket i kølvandet på nederlaget til ærkerivalerne Catania, og en gammel kending, Bortolo Mutti, trådte til.
Trods et horribelt forår, hvor Palermo blot vandt én ud af de sidste 14 kampe, lykkedes det Mutti at beholde jobbet før samarbejdet blev afsluttet efter sidste spillerunde i maj.
Over sommeren har Giuseppe Sannino - der fik sit gennembrud i Siena i sidste sæson, som han førte til sikker overlevelse og en Coppa Italia-semifinale - sat sig i katapultsædet. Med sig til den sicilianske hovedstad har han taget sportsdirektøren fra Siena, Giorgio Perinetti, der skal agere på transfermarkedet i fraværet af karantæneramte Zamparini (som dog formentlig stadig vil have en hel del at sige), og veteranen Franco Brienza, som Sannino selv har kaldt ”ligaens mest undervurderede 10'er”.
Transfers
Sannino skal arbejde med at styrke Palermo-defensiven, der har indkasseret 125 mål i de seneste to sæsoner, og har allerede erklæret at han vil prøve at spille med tre mand i forsvaret i den kommende sæson. Det er formentlig også en konsekvens af, at landsholdsbacken Federico Balzaretti er fortid i klubben, efter at han tidligere på sommeren valgte at skifte til projektet i Roma.
Holdets bedste centralforsvarer er også væk; Matias Silvestre er skiftet til Inter. Målmanden Emiliano Viviano er taget til Fiorentina på lån, mens man har fundet erstatningen i Novaras 24-årige albaner, Samir Ujkani. På midtbanen forventes uruguayanske Agidio Rios, der var jagtet af flere Serie A-klubber, at glide dirkte ind i startelleveren.
Som sædvanligt er truppen blevet suppleret med en håndfuld unge talenter, som Palermo er eksperter i at finde og udvikle. Og klubben har et rigtig godt ry for unge spillere. Således er det lykkedes at snuppe den kun 18-årige argentinske angriber Paulo Dybala - som Zamparini selv præsenterede som den nye Agüero - foran næsen på blandt andre Manchester City for en rekordsum.
Status
Selvom Zamparini er optimist og for nyligt erklærede, at Palermo ville spille CL inden for fire år, så er det svært at se holdet blande sig i uddelingen af europæiske billetter i denne sæson. Dertil mangler der kvalitet både på midten og i forsvaret, men hvis dygtige Sannino får tid, kan det være tegningen til et nyt projekt i Palermo.
PARMA
2011/12: Nr 8. 15-11-12 (54-53)
Hjemme: 10-5-4 (34-20)
Ude: 5-6-8 (20-33)
Parma, der i storhedstiden i 90'erne var kendt som en del af De Syv Søstre, lå i april måned faretruende tæt på nedrykningsstregen, før en historisk stærk slutspurt sendte Verdis gamle klub helt op i den bedre halvdel af tabellen; Parma sluttede som nr. 8 efter en imponerende række på syv sejre – den længste i klubbens 99-årige historie.
Men i begyndelsen af sæsonen var Parma alt andet end overbevisende, med redningsmanden fra forrige sæson, Franco Colomba, på bænken. Efter seks kampe på stribe uden en sejr og i kølvandet på et forsmædeligt 5-0-nederlag til Inter, fik Colomba sparket, og den tidligere italienske landstræner Roberto Donadoni fik ansvaret.
Han beordrede straks et formationsskifte, som fordrede et mere offensivt og spilstyrende hold med Juventus-talentet Sebastian Giovinco som den altoverskyggende profil - 15 mål og 11 oplæg - og Parma spillede i foråret noget af det bedste bold i Italian.
Transfers
Tabet af Giovinco, denne 1,64-høje troldmand, som Juventus købte de resterende 50 procent af over sommeren, kan dog få afgørende betydning. Erstatningen er fundet i Colombia, hvor man har smidt 30 millioner kroner efter Atlético Nacionals Dorlan Pabón, som præsident Tommaso Ghirardi har kaldt sit vigtigste indkøb nogensinde.
Pabóns makker i front er udset til at blive den uortodokse brasilianer Amauri, som allerede har vist at han kan score mål i Parma-trøjen – 7 mål i 11 kampe i foråret 2011 – og han ønsker nok hurtigt at glemme sit ophold i Firenze i den anden halvdel af sidste sæson, hvor han blev et gigantisk flop.
Derudover har man forstærket sig med fransk-algieren Ishak Belfodil, en 20-årig angriber fra Lyon, som i foråret var på lån i Bologna, og den i Grækenland hypede fløj Sotiris Ninis, som kommer til på en fri transfer. En del af Giovinco-pengene er også brugt på at købe lynhurtige Jonathan Biabiany, som var i klubben i sidste sæson på en lejeaftale.
Status
Det er et interessant Parma-hold, der løber på banen til trompettonerne af Verdis berømte triumfmarch fra Aida i den nye sæson. Stammen er intakt og træneren er dygtig, men omdrejningspunktet er væk. Det er svært at spå om Parmas sæson, de bør placere sig i sikker afstand fra nedrykningsstregen, men en 8. plads bliver nok vanskelig at gentage.
PESCARA
2011/2012: Nr 1 i Serie B. 26-5-11 (90-55)
Hjemme: 12-2-4 (45-22)
Ude: 11-3-7 (45-33)
Delfinerne, der har plasket rundt i de lavere rækker – og så sent som i 2010 spillede i landets tredjebedste række – sprang i sidste sæson helt op på 1. pladsen i Serie B og sikrede sig oprykning til Serie A for første gang i 19 år. Tjekken Zdenek Zemans velkendte aggresive og målsøgende fodbold kastede intet mindre end 90 mål af sig, og det vakte opsigt i hele Italien.
Ikke mindst fordi hovedaktørerne bag den offensive succes var unge, talentfulde italienere i Marco Verratti, Lorenzo Insigne og Ciro Immobile.
Transfers
Men det er et helt forandret Pescara-hold, der går ind til deres blot sjette Serie A-sæson nogensinde. Sensationstræneren Zeman forlod tidligere på sommeren havnebyen for at overtage det ledige trænersæde i Rom, og også de førnævnte profiler er væk; guldfuglen Verratti er fløjet til Paris SG, Napoli-ejede Insigne er vendt hjem og 28-målsskytten Immobile er rykket til Genoa. Veteranen Marco Sansovini, der stod bag 16 mål i sidste sæson, har valgt at skifte til Serie B-klubben Spezia.
Ny mand i spidsen for holdet er den 44-årige Giovanni Stroppa, der må bære prædikatet ”ligaens mest uerfarne træner”. Han har nemlig kun én sæson i Lega Pro med Südtirol bag sig, som han rykkede ned med i sidste sæson. Men han er valgt af ledelsen, fordi han er tro mod Zemans filosofi om ultra-offensivt fodbold, en stil som man ønsker at fortsætte med i den kommende sæson.
Stroppa skal lede et hold, der formentlig kommer til at bestå af 8-9 nye ansigter i startopstillingen; herunder blandt andet en komplet ny offensiv, hvor det slovakiske fløjtalent Vladimir Weiss er hentet i Manchester Citys overskudslager og skal fodre den 1,90-høje brasilianer Jonathas, der scorede 12 gange i 20 Serie B-kampe for Brescia sidste år. På midtbanen er der hentet mere rutinerede Serie A-kræfter ind i de 31-årige Manuele Blasi, der blandt andet har en fortid i Napoli, og Giuseppe Colucci, der spillede for Cesena i sidste sæson.
Status
Pescara er én af de absolutte nedrykningsfavoritter og uden majoriteten af stjernerne fra i fjor – og hovedmanden bag holdets karakteristiske spillestil – ser det særdeles vanskeligt ud at overleve i Serie A. I fire ud af klubbens fem sæsoner i landets bedste række er man rykket ud, og det ligner en ny returbillet til sensationsholdet.
ROMA
2011/12: Nr 7. 16-8-14 (60-54)
Hjemme: 10-5-4 (39-22)
Ude: 6-3-10 (21-32)
Romas stort anlagte projekt kuldsejlede med Barcelona-produktet Luis Enrique ved roret i sidste sæson, der så Rom-klubben placeret nede på 7. pladsen – den dårligste ligaplacering i otte år. Tiltagende fanprotester og hårde ord i medierne kulminerede i slutningen af foråret efter en hjemmekamp mod Napoli; Francesco Totti gik ned for at tale med fansene på Curva Sud-tribunen, der krævede Enriques afgang, mens hovedpersonen selv nægtede at nærme sig de magtfulde fans.
Efter sæsonens sidste hjemmekamp mod Catania, der definitivt lukkede muligheden for europæisk fodbold i den kommende sæson, besluttede den spanske træner at stoppe i hovedstadsklubben.
Trods periodevis flot offensivt spil, formåede Enrique aldrig for alvor at overføre sine idéer til holdet, og til sidst var det formentlig presset fra både fans og medier, der knækkede Guardiola-lærlingen i sit første job som toptræner.
Men Roma-projektet med de amerikanske ejere, anført af præsident Thomas DiBenedetto fortsætter; ny kaptajn på skibet er den ultra-offensive tjekke Zdenek Zeman, der i sidste sæson førte sensationsholdet Pescara direkte op i Serie A og undervejs bankede vanvittige 90 mål ind i 42 kampe. Og Zeman er et naturligt valg for romerne; han kender klubben, da han stod i spidsen for dem fra 1997-99, han kan videreføre Enriques offensive stil og er kendt i hele Italien for sit underholdende fodbold.
Transfers
Roma har over sommeren koncentreret sig om at få trimmet truppen, der indeholdt for mange gamle og løntunge spillere. Det betyder blandt andet at veteranforsvareren Gabriel Heinze, den 32-årige playmaker David Pizarro og 33-årige Juan, der har været fast mand i romernes forsvar i fem sæsoner, har fået ophævet deres kontrakter med øjeblikkelig virkning. Og det er faktisk lykkedes at få skåret markant i lønnen, samtidig med at gennemsnitsalderen er kommet ned under 25 år – og en lang række interessante unge spillere er kommer til.
Blandt dem er den bare 18-årige centrale forsvarsspiller Marquinhos fra Corinthians, som angiveligt har imponeret Zeman i hans evne til lynhurtigt at lancere angreb efter at han har erobret bolden. Derudover har man hentet 25-årige Leandro Castán, som forventes at glide direkte ind i midterforsvaret som makker til Nicolas Burdisso, og den 1,91-høje græske midtbanemand Panagiotis Tachtsidis.
Men én af sommerens bedste Roma-indkøb er sandsynligvis den løbestærke amerikanske midtbanespiller Michael Bradley, hentet i Chievo, der synes skræddersyet til Zemans 4-3-3-system. Til tre-mandsangrebet har man byttet den talentfulde italiener Fabio Borini, som man solgte til Liverpool, ud med en anden; Roma vandt nemlig budkrigen med de øvrige italienske topklubber og sikrede sig sommerens mest omtalte angriber i Italien, Mattia Destro, der skabte sit navn i Siena i sidste sæson, hvor han i en alder af bare 21 år scorede 12 mål.
Status
Roma kan igen i år stille et hold med mange spændende spillere, men man har udskiftet næsten en halv startopstilling og det kan blive svært at opnå den stabilitet i deres spil, som netop var savnet i sidste sæson. Zeman er et modigt valg, men han er næppe manden, der retter op på de seneste mange sæsoners tvivlsomme forsvarspræstationer, men måske handler det bare om at score nok mål, det vil vise sig, men jeg forventer ikke at se Roma i top 3 i den kommende sæson.
SAMPDORIA
2011/2012: Nr 6 i Serie B (derefter playoff). 17-16-9 (53-34)
Hjemme: 9-8-4 (29-14)
Ude: 8-8-5 (24-20)
Der er nogle billeder man sent glemmer, nogle billeder der hænger ved, fordi de har efterladt et stærkt indtryk. Det er billederne af en fuldkommen ødelagt Sampdoria-kaptajn, Angelo Palombo, der grædende stiller sig foran sine egne fans og undskylder og beder om tilgivelse, efter at den ondeste drøm af dem alle er blevet til virkelighed; Sampdoria skal ned i Serie B, bare et år efter at de røg ud i overtiden mod tyske Werder Bremen i kvalifikationen til Champions League-gruppespillet.
Det er billederne af mange tusinde fans af den rivaliserende klub, Genoa, der markerer Sampdorias død med et begravelsesoptog i Genovas gader anført af en kiste malet i Blucerchiatis farver, mens de hånende synger ”Doria, Doria, vaffanculo”. Og det er billederne af en lettet Giuseppe Iachini, der har svært ved at finde ord, da oprykningen til Serie A er en realitet efter dobbeltsejren over Varese i playoff-finalen.
Iachini overtog styringen med et rådvildt Sampdoria-hold i november måned 2011, der forsøgte at finde fodfæste i Serie B. Men den ny træner, der tidligere har rykket op med hold som Brescia og Chievo, fik ingen nem start og det tog ham faktisk syv kampe for at få den første sejr. En sejr, som skulle vise sig at blive vendepunktet for et hold, som i sæsonens første 21 kampe kun havde skrabet 26 point sammen og på 12. pladsen var milevidt fra en oprykningsplads. Siden tabte Doria blot to ud af 19 kampe, som akkurat var nok til at sikre sig den fjerde og sidste playoff-plads.
Transfers
Men Iachini får ikke lov til at stå i spidsen for havneklubben i Serie A, da oliebaron og klubejer Riccardo Garrone fejerede oprykningen ved at fyre den mand, der vendte bøtten, da det så sortest ud. Garrone ville have en toptræner, bebudede han, og var i forhandlinger med blandt andre spanske Rafael Benitez, men man endte op med den italienske U21-træner Ciro Ferrara, der trods en lang karriere i Serie A som spiller, har begrænset erfaring som træner; på klubplan er det kun blevet til en halv sæson for Juventus, hvor han ikke overbeviste, men det er blevet til flotte resultater med U21-landsholdet.
Målet i den kommende sæson, hvor man starter med ét enkelt minuspoint efter at være blandet ind i sommerens store matchfixing-skandale, er overlevelse. Og det kræver forstærkninger til et hold, der allerede i januar måned hentede folk som den brasilianske angriber Èder, der tidligere har bombet i Serie B, men endnu mangler sit gennembrud i Serie A, samt midtbanespilleren Gianni Munari, der kom fra Fiorentina.
Denne sommer har man snuppet den lange angriber med de lyse lokker, Maxi Lopez, som er lejet i Catania, og den spændende fløjangriber Marcelo Estigarribia, som var udlejet til Juventus i fjor og kommer fra Deportivo Maldonado i den andenbedste Uruguayanske liga. Derudover har man lånt højrebacken Lorenzo De Silvestri i Fiorentina.
Status
For Sampdoria vil det være en katastrofe for hele klubben, både mentalt og økonomisk, hvis man ikke formår at blive oppe i den kommende sæson. Det bør holdet da også have en nydelig chance for, men selvom man nok er de stærkeste blandt oprykkerne, bliver det næppe til mere end en placering i den lavere ende af ligaen.
SIENA
2011/12: Nr 14. 11-11-16 (45-45)
Hjemme: 8-4-7 (27-19)
Ude: 3-7-9 (18-26)
Den lille Toscana-klub, som blev spået en vanskelig sæson, overraskede positivt og tangerede det højeste pointtal opnået i klubbens otte sæsoner i Serie A – samtidig med at man for første gang nogensinde nåede hele vejen til semifinalen i Coppa Italia, selvom man stillede med reservehold hele turneringen, hvor man var tæt på at slå mægtige Napoli ud.
Selvom holdet længe lå og balancerede på stregen, trak man lige så stille fra i foråret og var reelt aldrig i fare for at rykke ned. En imponerende præstation af en klub, der var én af nedrykningsfavoritterne før sæsonen.
Hovedartitekten bag succesen hedder Giuseppe Sannino, der blev et særdeles varmt navn i sin karrieres første Serie A-sæson. Hans 4-4-2-Siena-mandskab var kendt som et stærkt kollektiv med høj disciplin i de bagerste rækker, og før man begyndte at slappe af i slutningen af april, havde man ét af ligaens absolut stærkeste defensiver, som især voldte topklubberne problemer.
Således holdt man blandt andet Juventus fra at score i Torino og fik 1-1 mod Roma på Olimpico. Samtidig havde man en hyppigt scorende Mattia Destro, der lavede flere vigtige mål i foråret, hvor overlevelsen blev sikret.
Transfers
Men som forventet lykkedes det ikke at holde på succestræner Sannino, der tidligere på sommeren skrev under med Zamparinis cirkus på Sicilien – bare to uger efter at Palermo havde snuppet Sienas sportsdirektør Giorgio Perinetti. Og sammen håndplukkede de veteranen Franco Brienza, som var en vigtig del af holdets offensiv i sidste sæson. Siena måtte også opgive holdets topscorer med 12 mål, det 21-årige stortalent Destro, som efter at have været jagtet af samtlige landets topklubber, valgte at skifte til Zemans Roma.
Det er ikke kun offensivt at Siena er svækket op til den nye sæson. Man har nemlig mistet stort set hele sidste års faste forsvar; Luca Rossettini er skiftet til Cagliari, mens de to forsvarskollegaer Roberto Vitiello og Claudio Terzi er blevet fedtet ind i sommerens store matchfixing-skandale, som har kostet dem henholdsvis fire år og tre og et halvt års karantæne.
Hammeren faldt også over klubben, der ligesom mange andre, valgte at indgå forlig med anklager Stefano Palazzi og acceptere en straf på seks minuspoint, som træder i kraft i denne sæson. Og selvom man har forstærket sig, særligt i forsvaret, med kræfter som 34-årige Massimo Paci fra Novara, Hernan Dellafiore fra Parma og den lovende centralforsvarer Neto, hentet i portugisiske Nacional, ser det vanskeligt ud for Siena, der ligner den helt store nedrykningsfavorit i år.
Status
Præsident Massimo Mezzaroma, der er erklæret romanista, har satset på den underholdende træner Serse Cosmi, med den karakteristiske baseballkasket påtrykt sin egen autograf. Han rykkede i sidste sæson ned med skandaleombruste Lecce, selvom holdet til tider spillede noget af det flotteste offensive fodbold i ligaen. Det skal han forsøge at overføre til Siena, som med Cosmis foretrukne 3-5-2-formation har haft en pæn forsæson og for nyligt viste lovende offensive takter, da man slog Venezia ud af Coppa Italia med 4-2.
Men træneren, der fik sit gennembrud i Perugia i begyndelen af 00'erne, er kommet på sin karrieres sværeste opgave med at redde Siena fra en – allerede før sæsonen er sparket i gang – truende nedrykning.
TORINO
2011/2012: Nr 2 i Serie B. 24-11-7 (57-28)
Hjemme: 16-4-1 (39-14)
Ude: 8-7-6 (18-14)
Toro er tilbage. Og det fejrede klubbens 55-årige præsident, Urbano Cairo, på et af byens diskoteker ved at springe op på bordet, smide skjorten og svinge den over hovedet, mens han dansede til et italiensk 70'er nummer. En seance som i øvrigt blev transmitteret live. Det er stort, når byens hold (Torino er også hjemsted for Juventus, men arbejderklubben Torino FC er "byens hold") vender tilbage i landets fornemste selskab efter tre år i skyggen.
Klubbens træner, den omrejste Giampiero Ventura formåede endnu en gang at sammensætte en bundsolid defensiv; han gjorde det med Bari for få år tilbage og opnåede siden en imponerende 10. plads i Serie A som oprykker. Hans Torino-mandskab lukkede blot 28 mål ind i 42 kampe i sidste sæson,
Transfers
Torino har indtil videre formået at holde fast på forsvaret, herunder den ombejlede Angelo Ogbonna, der faktisk var blandt de 32 navne i Prandellis EM-bruttotrup.
På transfermarkedet har man handlet ganske fornuftigt, og erfarne folk med masser af Serie A-kampe på CV'et er kommet til; Romas midtbanemand Matteo Brighi, der tilbragte sidste år på lån i Atalanta, Sienas defensive midtbanespiller Alessandro Gazzi og Cesenas kant Mario Santana skal styrke midtbanen i Venturas 4-2-2-2 (eller 4-2-4). Oppe i front er sidste sæsons topscorer – med kun ti mål – Mirko Antenucci væk, og i stedet er Gianluca Sansone hentet, som i bedste Luca Toni-stil kan være på vej mod et sent gennembrud, efter at han hamrede 20 kasser ind i fjor for tredjeplacerede Sassuolo – og nu står foran sin Serie A-debut i en alder af 25 år.
Målmandsposten er forstærket med Bolognas 33-årige shotstopper Jean-Francois Gillet, som Ventura kender fra Bari-tiden. Senest har man købt halvdelen af den i Firenze voldsomt upopulære fløjangriber Alessio Cerci; en spiller som kan meget på egen hånd, og potentielt være en god handel for Torino, hvis han rammer formen.
Status
Hvis Torino skal have succes i den kommende sæson kræver det, at træner Ventura får arbejdsro og har præsidentens tillid til, at han kan opbygge et solidt Serie A-mandskab. Under præsident Cairos syv år lange embede, har han fyret intet mindre end 14 trænere. Torino starter, ligesom den anden oprykker Sampdoria, sæsonen med ét enkelt minuspoint, efter at de indgik forlig under sommerens store matchfixing-skandale.
UDINESE
2011/12: Nr 3. 18-10-10 (52-35)
Hjemme: 13-4-2 (33-13)
Ude: 5-6-8 (19-22)
På trods af sidste sommers salg af bærende profiler som Alexis Sánchez, Gökhan Inler og Cristián Zapata, oplevede friulianerne deres bedste halvsæson i klubbens historie, og selvom man var ved at smide det hele på gulvet i foråret, lykkedes det alligevel med fire sejre i de sidste fire spillerunder at holde fast i 3. pladsen, der giver adgang til Champions League-kvalifikationen.
Det er lettere sensationelt af taktikeren Francesco Guidolin, der også var manden bag Udineses 4. plads i forrige sæson. Han har skabt et hold, der er meget vanskeligt at spille imod, især hjemme på Friuli, hvor Udinese angriber med en ivrig offensiv, lynhurtige omstillinger og som tillader meget lidt plads til modstanderen, hvilket også betyder, at de defensivt er blandt ligaens mest solide hold.
Transfers
Men dette mercato har været et par frusterende måneder for Udineses tilhængere, der endnu engang har måttet se flere af holdets profiler forlade holdet, hvilket har fået 200 fans til at sende et åbent brev til klubbens ejer Giampaolo Pozzo, som stiller spørgsmålstegn ved klubbens ambitioner.
Men Pozzo, der også ejer spanske Granada og engelske Watford, holder sig blot til Udinese-modellen, den strategi, han selv har været med til at udvikle. Klubben er nemlig specialister i at finde unge, spirende talenter i Afrika og Sydamerika med deres veludviklede og milliondyre scotingprogram, for derefter at sælge dem videre til mange gange indkøbspris få sæsoner senere.
Denne sommer er midtbaneprofilerne Kwadwo Asamoah, som i sin tid blev hentet i Ghanesiske Liberty Professionals, og chilenske Mauricio Isla med en fortid i Universidad Católica, blevet solgt til mesterholdet Juventus for i nærheden af 150 millioner kroner, mens én af ligaens absolut bedste målmænd, slovenske Samir Handanovic, er røget til Inter for knap 90 millioner kroner.
Ind er kommet en vanligt broget flok af unge talenter fra lande som Polen, Frankrig, Brasilien og Colombia, hvoraf flere af dem nok vil tegne fremtiden for klubben, men umiddelbart er der ingen af dem, der glider ind og forstærker startelleveren på nuværende tidspunkt.
Det forventes det derimod, at colombianske Luis Muriel kommer til. Efter at være blevet modnet i Udineses spanske satellitklub, Granada, i forrige sæson, og i Serie A-klubben Lecce, med stor succes, i sidste sæson, er den lynhurtige og teknisk stærke angriber nu klar til at få sit gennembrud i ejerklubben. Og han er udset en nøglerolle som makker til den evige målmaskine Antonio Di Natale.
Det betyder, at der ikke er blevet plads til den anden colombianer Juan Cuadrado, som nu skal fortsætte de flotte takter hos Fiorentina, samt den rumænske Messi, Gabriel Torje, som er blevet udlånt til Granada.
Status
Såfremt de små zebraer kvalificerer sig til Champions League-gruppespillet, kan det komme til at koste dyre kræfter i den hjemlige liga, ligesom det var tilfældet for Napoli i sidste sæson.
Der er i øjeblikket nok seks hold, der er stærkere end Udinese på papiret, men det betyder langtfra, at de ikke kan skubbe et par stykker af dem væk, da toppen og subtoppen i år indeholder flere hold, der har skiftet meget ud over sommeren.
